Kampagne
Temaforside Nyheder og pressemeddelelser Artikler og dokumenter Patentdomstol på nettet Patentdomstol
Der er udsigt til folkeafstemning om dansk tilslutning til EUs patentdomstol.
Hvad betyder det for dig? Og hvorfor skal du stemme nej?
Regeringen ønsker dansk tilslutning til EUs nye patentdomstol. Den ser ingen grund til at spørge befolkningen.
I midlertid har juristerne i Justitsministeriet for en gangs skyld fundet frem til, at der afgives suverænitet i et omfang som kræver, at sagen behandles efter grundlovens paragraf 20. Det kræver 5/6 flertal i Folketinget eller en folkeafstemning for, at Danmark kan tilsluttes. Og der tegner sig ikke tilstrækkeligt stort flertal i Folketinget.
Men er der andet end juridiske årsager til en folkeafstemning? Hvad betyder dansk tilslutning til EUs patentdomstol for dig? Hvad betyder den for sundheden, for forskningen, for økonomien, beskæftigelsen og virksomhederne?
Folkebevægelsen mod EU kræver folkeafstemning og anbefaler et nej. På denne temaside vil vi bidrage til debatten med oplysninger og argumenter - ikke kun med rendyrket modstand, men også nuancerede vurderinger og objektive fakta.
EUs patentdomstol er ikke et helt ukompliceret emne. Men det er EUs traktater, spørgsmålet om euroen og den økonomiske styring, retsundtagelsen og andre store spørgsmål heller ikke. Men derfor i bør vi stadig inddrages i beslutninger. Vi skal bare klædes godt på til beslutningen. Det vil vi i sagens natur gerne hjælpe med.